Sommetider er den lille snak med til at skabe tættere relationer mellem mennesker. Kommer du i din samtale med en Navtilus medarbejder til at tale om andet end din opgave, kunne det være om fiskeri, spanske vine, omgangstider på gokartbanen eller måske kan vi udveksle de sidste nye resultater i fodbold. Herunder giver vi dig muligheden for at kigge os lidt under huden, få indblik i vores private interesser og hvem ved, måske er der sammenfald og grobund for en lille snak.
Uanset, så klik ind bag facaden og lær Navtilus bedre at kende som mennesker.
Direktør
→ Torben Hall
Kontorhund
→ Tyson
Projektleder
→ Rikke Løfberg
Adm. og licens
→ Hanne Jonassen
Business Central Konsulenter
→ Anne-Mette Bundgaard
→ Christian Rytter Nielsen
→ Laurits Rind
Business Central Udviklere
→ Asbjørn Westh
→ Deniz Fidan
→ Jesper Jensen
→ Kasper Skaarup
→ Lars Rosenkilde
→ Lotte Engelbrecht
→ Marcus Vittrup Pedersen
→ Morten Simoni
→ Steffen Brandt
Studiemedarbejder
→ Maja Monrad Nass

Torben Hall
Direktør
“Jeg elsker lækre sild og sommetider fanger jeg dem også selv“
Det er meget beskrivende, at Torben sædvanligvis har nået både at løbe en tur, spise morgenmad og vaske bilen, før klokken har slået syv på en lørdag morgen. Både Torbens humør og energiniveau er altid højt, og det har hjulpet ham igennem talrige halve og hele maratonløb og sågar 24-timers løb. Klemmer skoen, løber han videre i strømpesokker motiveret af et stærkt konkurrencegen. Hvis nogen siger sportstosse, modsiger vi dem ikke! Heldigvis forstår Torben balancen mellem aktivitet og ro, derfor nyder han også at stå stille, f.eks. med sin fiskestang, eller se masser af fodbold i TV. Ellers nyder han jobbet som høvding med styr på tal og Excel.

TYSON
Kontorhund
Kontorhunden Tyson
På trods af dens stærke udseende er staffordshire bull terrier en hengiven hund og ikke en kamphund.
Den er blid, medgørlig, nem at passe og vil altid gerne lege.
I England har staffordshire bull terrier kælenavnet “nanny dog” på grund af dens ry som barnets legekammerat og vogter.
Der er nemlig tale om en hund med en helt ekstraordinær viljestyrke og intelligens.
Vores kontorhund Tyson byder gladelig vores gæster velkommen og er altid meget interesseret i en godbid.

Rikke Løfberg
Projektleder
“Jeg kan sagtens slappe af med udsigt fra telt og sovepose”
Rikke har mange jern i ilden, og hun har som projektleder det forkromede overblik både over Navtilus’ og familiens gøremål. Hjemme har hun altid gang i 1.000 ting. Hun sylter, strikker, bager, går i haven eller sætter sit gamle hus i stand. Alt sammen gerne på én gang, når hun ikke er til gymnastik eller stemmer vokalen i det lokale kor. Som gammel spejder tvangsindlægger hun gerne familien til det mere primitive friluftsliv med telt i sommerferien. Overblikket bevares, og trådene samles hos Rikke.

Hanne Jonassen
Salgskonsulent & adm. medarb.
“At bestige Kilimanjaro giver overskud, udsigt og ømme fødder”

Anne-Mette Bundgaard
Systemtest/kundesup.
“Jeg pudser naturligvis selv væggen op først…”
Anne-Mette har hænderne skruet rigtigt på. Der er ikke den praktiske opgave, hun ikke selv kan udføre. Hun har selv designet og sat familiens landsted i stand, og hun svinger selv murskeen og malerpenslen, så enhver håndværker ville blive grøn af misundelse. Familien og kattene er faste omdrejningspunkter, og samværet med dem prioriteres højt. Hun elsker caféture med veninderne, spil og konkurrencer samt cykelture på sin racercykel eller mountainbike, som hun snakker om hver eneste dag. Vi kender Anne-Mette som ekstremt hjælpsom, og det er derfor ikke uden grund, at hun står for kundesupporten.

Christian Rytter Nielsen
Dynamics 365 Business Central konsulent
Ur før bukser?
De fleste menneske har et ur… Christian har mange og dagens påklædning begynder gerne med at vælge et ur, så resten af outfittet kan afstemmes på farve og tone.
Urremmen bestemmer bæltet, bæltet farven på dagens bukser og sådan fortsætter det indtil fuld påklædning. Der er stil over Christian.
Et aktivt konkurrencegen udspringer af en fortid med svømning på konkurrenceplan.
Men selvom svømningen er lagt på hylden, stiller Christian altid op til lidt konkurrence.. om det så foregår med bat, ketcher, bold, på cykel, på computer eller ved et stuebord med brætspil, ja det er ligegyldigt. Han er god til alt sport…
Cykelmyggen Christian lystrer også på navnet Rytter, da han altid gerne tager jernhesten til alt, også selvom der lige er 20 km hver vej.

Lautits Rind
Dynamics 365 Business Central konsulent
Fra tjener til Business Central Konsulent – samme gode service
Her har du en af Navtilus’ glade Business Central konsulenter. Han er udadvendt og god til at tale med mennesker.
Derudover er Laurits serviceminded, hjælpsom og har altid gode ideer. Han ønsker altid at finde den bedst mulige løsning for kunden.
Når Laurits ikke befinder sig på kontoret, går fritiden med surfing og håndbold, hvor især den ‘tredje halvleg’ er vigtig, uanset kampens udfald. Ellers elsker han at slippe fantasien løs med Lego eller inde i “gameruniverset”.

Asbjørn Westh
Dynamics 365 Business Central konsulent
“Jeg styrer for vildt på konsol og i trafikken”
Asbjørn bor på landet sammen med sin kone og to dejlige piger. Han elsker at planter træer, bygge om og rode med ting derhjemme, hvor der er god plads. Under overfladen gemmer der sig en garvet rotte i scuba dykning og online gaming. Især samspillet med andre passionerede gamers er Asjørn vildt fascineret af. “Det er fed fornemmelse, når forskellige folk fra vidt forskellige verdensdele, samarbejder om en fælles interesse – spillet”. Asbjørn er solid klippe i tekniske udfordringer med Business Central.

Deniz Fidan
Dynamics 365 Business Central konsulent
Fodboldtosset arbejdsbi
Deniz er mere end bare almindeligt glad for det tyrkiske fodboldhold Galatasaray. Det er hans store passion. Han lever og ånder for holdet, følger det og kender til alt fra støvlestørrelser til de sidste 15 års målstatistik. Han spiller ikke selv fodbold, men løber gerne de 25 skridt på arbejdet, hvis bilen ikke er ledig. Deniz er familiefar til to dejlige drenge.
Under Deniz’ stille og beskedne ydre, gemmer der sig en omhyggelig og flittig arbejdsbi.

Jesper Jensen
Dynamics 365 Business Central konsulent
Se livet med Jespers øjne

Kasper Skaarup
Dynamics 365 Business Central konsulent
Tårnhøj men sjældent mat

Lars Rosenkilde
Dynamics 365 Business Central konsulent
“Benzin er noget, der flyder i mit blod”

Lotte Engelbrecht
Dynamics 365 Business Central konsulent
“Skal der skæres hjørner, skal det gøres rigtigt. F.eks. med en motorsav!“
Efter mange års erfaring i regnskaber er det her man kan få sparring til sin løsning.

Marcus Vittrup Pedersen
Dynamics 365 Business Central udvikler
Fra taktisk og strategisk Dungeon Master til Business Central Udvikler
Marcus er en af Navtilus’ dygtige BC- og 365-udviklere. Han er lyttende, hjælpsom, og forsøger altid at gøre sit bedste – det er vist her perfektionisten i ham kommer frem. Når du først lærer Marcus at kende, kan du være sikker på, at du ikke er langt fra at få smil på læben, han kan nemlig altid få dig i godt humør med hans lyse sind og sjællandske accent.
Når ikke timerne bruges på kontoret, har Marcus mange spændende interesser. Han elsker at spille videospil og rollespil som Dungeons & Dragons, hvor han ovenikøbet selv er Dungeon Master. Han er også vild med at tage ud i naturen, hvor han bruger tid på at fiske eller kigge på stjerner.

Morten Simoni
Dynamics 365 Business Central konsulent
“Jeg elsker søde sager, og jeg nyder at brænde kalorierne af igen”

Steffen Brandt
Dynamics 365 Business Central konsulent
“Hvorfor løbe 100 km på et bjerg? – For at se, om jeg kan!”

“At rejse er at leve”
Her har du vores yngste medarbejder, Maja, med den store rejse lyst. Hun elsker at opleve fremmed kultur og natur rundt omkring i verden. Hun har allerede besøgt 26 lande.
Maja læser Kommunikation og Digitale medier på AAU, og hjælper Navtilus med web, digitale m.m.
Når Maja ikke er hos os eller på studiet, arbejder hun med mode i butik og fremstiller i fritiden sine egne hjemmestrikkede trøjer.
Imens hun venter på den næste udlandsrejse, drøner hun rundt i Aalborg på sin nye flotte elcykel.